Plantning og pleje

Efter motagelse af dine planter, er det dig, der skal sikre planternes vækst ved fornuftig pleje.

Når du modtager planterne

  • Pak planten ud med det samme
  • Er planten tør, så sæt den i vand natten over
  • Vigtigst er, at planterne hurtigst muligt kommer i jorden

 

Her et par tips til plantning

  • Grav et hul ca. 2 gange større end roden på planten
  • Plantehullet skal være så dybt og rummeligt, at alle rødder kommer i jorden
  • Planten plantes i samme dybde som i planteskolen (kan normalt ses på barkfarven, da alt underjordisk er mørkere). Roser skal dog plantes ca. 5 cm. dybere, end de normalt stod, for at beskytte den sarte rodhals
  • Dæk rødder med jord og tramp det let til
  • Vand planten godt igennem efter plantning
  • Husk at vande planten jævnligt

 

Beskæring af træer

Man får de sundeste træer i haven, hvis man ikke beskærer dem. Hvis man er nødt til at beskære et træ, er det bedst at gøre det om sommeren, hvor træet er i god vækst. Ved foden af den gren, som skal væk, er der en grenkrave. Skær ind til grenkraven og ikke i grenkraven. Beskær tidligt, imens grenen er ung.

Klipning af træer og buske

Klipning af de unteagtige dele af planterne - ikke store grene og stammer - er meget mere skånsom end beskæring. Med klipning kan man forme planterne, og dette gøres også bedst om sommeren.

Vinterdækning

Vinterdækning er specielt vigtigt de første år efter plantningen og ved perioder med barfrost. Man kan anvende grangrene, halm eller lette måtter til vinterdækning.